Som statsaut. Fodterapeut, kan jeg vurdere dine fødders sundhedstilstand og behandle dem ud fra dine behov. På den baggrund kan jeg vejlede dig ift. aflastning, sygdomsbillede og egen omsorg (selfcare).
Foden er fra starten skabt med en bærende og affjedrende konstruktion, der passer til formålet. Fødderne klarer store belastninger, går mange skridt og vi udsætter dem for mange udfordringer igennem livet.
Brugen af høje, smalle og spidse sko, kan vise sig som knystdannelser, hammertæer, skæve tæer, kort achillesene, ligtorne, overliggende tæer, nedfaldet forfod og meget mere.
Sko der ikke sidder fast på fødderne skaber derved friktion, dvs. opvarmning af huden, der reagerer ved at skabe for meget hård hud.
Det er vigtigt for dine fødders velvære at du overvejende går i fodtøj der er tilpasset fodens form og konstruktion, samt at de får den fornødne pleje og omsorg.
Med tiden kan fodens konstruktion ændres og der vil opstå problemer som smerter og overbelastninger forskellige steder i underkroppen og der bør tages hensyn ved at aflaste og korrigere.
Vi bliver ældre og ældre og vores fødder skal kunne klare en belastning over lang tid.
Hvem ved, måske er det dig der bliver 100 år!